|  |
 |
Værd at vide om vandskader Vandskader fra skjulte rør dækkes, både når skaden sker, som en langsom sivning af vand og pludselige uheld. Vandskader fra synlige rør sker kun, når skaden sker pludseligt. Skyldes skaderne frostsprængning dækker forsikringen kun, hvis årsagen er tilfældigt svigtende varmeforsyning.
Sådan undgår du fugt og svamp i kældre Det er væsentligt om der er kælder. Der kan enten være tale om en krybekælder eller en kælder i fuld højde.
Udluftning og ventilation er afgørende Krybekælderen skal udluftes, for at den fugt, der dannes, kan transporteres væk. Fugten vil sammen med trækonstruktionerne i gulvet give ideelle vækstbetingelser for svamp. For at en krybekælder kan betegnes som tilstrækkeligt udluftet, skal der være en udluftningsventil for hver 6 løbende meter fundament. Ventilerne skal have hver et areal på min. 150 cm. Adgangsforholdene til krybekælderen er ofte besværlig, og derfor er egentlig besigtigelse vanskelig. Dog giver det en god indikation, hvis du med en lommelygte lige lyser rundt og fornemmer, hvordan konstruktionen har det. Ventilerne kan naturligvis besigtiges udefra.
Tjek for kondens og klam luft Kælder i fuld højde vil under normale forhold være tør, men også her kan fugt fra f.eks. tørre- og vaskerum give grobund for svamp. Denne fugt skal naturligvis også ventileres væk enten via vinduer eller ventiler. En indikation af om der er for meget fugt, kan være dugdannelser (kondens) på vinduer, klam eller muggen lugt mv.
|
|
|
 |
|
|
|